Djurslands Bank Arena
Djurslands Bank Arena er byens største idrætshal. Den rummer også mødelokaler af forskellige størrelser samt kontorlejemål.
Djurslands Banks Arena har plads til 5.000 tilskuere (4.394 siddepladser, 591 ståpladser og 15 kørestolspladser). Ved koncerter er der plads til 7000 tilskuere. I foyeren, der går hele vejen rundt om hallen, er der toiletter, mad- og drikkeboder og garderober samt café med plads til 150 siddende gæster.
Derudover er der to VIP-lounger (erhvervssikring lounge og privatsikring lounge) og to mødelokaler (lokale 23 og 24).
Djurslands Banks Arena har tribunepladser omkring et centergulv. Tribunerne kan inddrages i opstillingen i forbindelse med eksempelvis konferencer og foredrag. Hallen har en god akustik og flere muligheder for sceneplacering. Inload til Djurslands Bank Arena foregår via en rampe, der fører direkte ind til halgulvet. Desuden forbinder en personelevator de fire etager i bygningen.
I stueetagen ligger DABBA Kanteen med plads til 150 siddende gæster. Caféen servicerer vores mødelokaler i forbindelse med møder og konferencer. Gå til DABBA Kanteens hjemmeside
Der er fire omklædningsrum i tilknytning til Djurslands Banks Arena. De er alle med brusebad, sauna, toilet og behandlerrum:
- Omklædning 3 og 4 = 5 x 15 meter
- Omklædning 5 og 6 = 5 x 11 meter
- 4 dommeromklædningsrum
- 1 samaritterrum